Julenyt og genvurdering af pris på forsamlingshus

Novembernyhedsbrev fra webadmin som sender hilsner fra både beboerforeningens bestyrelse, lokalhistorisk forening og udvalget for børn og barnlige sjæle. Det er en fornøjelse at kunne formidle nyheder fra disse aktive, frivillige forsamlinger i vores by. Jeg selv og røsterne i vores facebookgruppe takker disse frivillige kræfter, som er med til at skabe endnu mere liv i vores by i bakkerne 🏡

Reduktion af pris for forsamlingshuset!

Så er der nyheder om forsamlingshuset!

Naturstyrelsen har nu fået en genvurdering af prisen på huset. Det har ført til en reduktion på 200.000 kr – så prisen nu er 1.6 mio. Dvs. vi nu står over for at skulle skaffe 600.000, da vi kan skaffe en mio. via fondsmidler, egenkapital og et lån. Vi håber, at Viborg kommune kan hjælpe os. 

Bestyrelsen har aftalt et møde med Viborg kommunes Landdistriktsudvalg, hvor vi vil prøve at fremføre vores sag. I hører fra os, når vi ved mere.

/ Bestyrelsen for Dollerups Beboerforening.

Bogreception nu på søndag

Lokalhistorisk forening holder på søndag d. 19/11 bogreception i Ravnsbjerghus. Det foregår i tidsrummet fra kl. 13.00 til 15.00 ifm. med udgivelsen af den 10. og sidste bog i serien “Mit Dollerup”.

Der bydes på lidt til ganen og maven og alle er velkomne.

Se den fulde historie på hjemmesiden, ved at klikke her.

Julestue d. 16/12

Forsamlingshuset emmer af julestemning når udvalget for børn og barnlige sjæle inviterer til julehygge, juleklip og julesang d. 16. december 🍪🎄🎅🏼🌟 Det foregår kl 10-12, så sæt kryds i familieplanneren og find saks og nissehuer og dets lige frem fra gemmerne.

Nærmere information skal nok komme, så følg med i gruppen på Facebook.