Selvom kalenderbladet er vendt til efterår holder vi fast i sommerens dyder og traditioner, og afholder igen i år sommerfest i forsamlingshuset.
Planen er, at vi starter ved forsamlingshuset med kaffe og kage kl 15. Så bliver der forskellige aktiviteter for børn og voksne (endnu en mulighed for petanque;-)) herunder bærplukning, hvor vi går ud i bakkerne og plukker bær til årets snaps.

Kl ca 17.30 har vi bål og grill klar. Vi håber på, det bliver vejr til at spise ude, ellers går vi ind.
Medbring: mad til aften – inkl noget til grillen og service.
Vi skal gerne bruge ca 4-5 frivillige til at bage kage til om eftermiddagen og det vil også være fint, hvis nogen har lyst at medbringe dej til snobrød og/ eller bålpandekager (det kræver så også lige nogen bålpander).
Vigtigt: man må meget gerne melde tilbage i Facebooktråden senest torsdag, hvis man kan medbringe kage, snobrødsdej eller pandekagedej, så vi har mulighed for at få et form for overblik, så vi hverken har for meget eller for lidt:-). Hvis man ikke orker Facebook, kan man også melde tilbage til mig på 93508454.
På bestyrelsens vegne, Hanne

You must be logged in to post a comment.