De lokale som sammen sad og drøftede årets sommerfest er nu klar til en officiel invitation til årets fest: sommerfesten 🥳
Sidste år var et brag af en fest, som også var beboerforeningens 50-års jubilæum. Den bliver svær at toppe, og vi går videre med mange dele af formatet. Det bliver i hvert fald lige så hyggeligt. Se her, hvad du kan glæde dig til:

Som sidste år, kan man komme og gå som det passer ind. Der er heller ikke krav om tilmelding. Programmet er sammensat for at alle kan deltage uanset alder, legesyghed og musikalsk talent. Turen til heden bliver i roligt tempo, hvor vi tager naturen ind og bruger sanserne. Turen er ca 1,5 kilometer og inkluderer bærsamling, fortællinger og musik mod Livets Træ.
Om aftenen har vi som arrangører lagt billet ind på lokale musiske talenter, som har vist os hvad de kan før. Kom i stemning ved at høre Dollerupsangen fra sidste år her:
Eller se billedgalleriet fra festen sidste år her: https://dollerupbakker.dk/2025/11/07/indtryk-fra-jubilaeumsfesten-og-indbydelse-til-at-komme-med-ideer-til-en-2er/

Kalder de kreative og dem der kan tegne: Beboerforeningen vil gerne have et logo!
Fra nu af og indtil festen kan du designe et logo, som du præsenterer sammen med de andre forslag til festen. Forslag kan også tegnes på dagen, vi har alt udstyr til det. Så hænger vi dem op, og en jury vil vælge de bedste og gå videre med den/dem til det endelige logo.
Kriterier:
- Det skal bestå af en enkelt farve (eller sort)
- Den skal vise hvad Dollerup (beboerforening) er og står for efter din mening
- Den skal kunne bruges som logo i e-mails, som klistermærker på biler, til hjemmesiden, officielle dokumenter etc..
Logoet ønskes brugt i sammenhænge, hvor Dollerup Beboerforening er afsender af dokumenter og kommunikation. Både til byen og ud til det offentlige, fx. kommunen så vi afspejler sammenhold og professionalisme. Det ønskes også brugt til sammenhold for byens borgere, så logoet kan udsmykke skilte, biler og cykler, så vi kan vise, hvor vi alle kommer fra (og hvor vi skal hen).
Klar, parat – tegn!
Glæd dig til sommerfest d. 15. august
Vi glæder os til at se alle de lokale Dollerupbeboere til endnu en sommerfest


You must be logged in to post a comment.