Loppemarked i Dollerup 10. juni

De første indbydelser til sommeraktiviteter er ved at tikke ind og jeg har en hilsen fra vores loppeopdrætter Jette som står bag sidste års succes af det lokale loppemarked. Hun siger:

Sidste år afholdt vi for 1. gang: “Danmarks Smukkeste Loppemarked”. Det var en ubetinget succes og vi aftalte, at det skulle være starten på en ny tradition i Dollerup.

Der skal som forstået to begivenheder i træk til, at man kan kalde det en tradition, så lad os bygge en tradition fra dette år.

2. lørdag i juni som i år er d. 10 juni går det løs igen.

Jette fortsætter:
“Jeg vil opfordre alle til at gemme alle de spændende ting, som bliver sorteret fra ved forårsrengøringen 😊, så I har noget at sælge på loppemarkedet.”

Forhåbentligt er der nogle driftige folk, der vil hjælpe med at planlægge, lave plakat og Flyers m.m. kontakt da Jette Vestergaard via vores facebookgruppe eller til undertegnede på admin@dollerupbakker.dk så videreformidler jeg kontakten.

Planlægningen kommer primært til at foregå via en Messenger gruppe så send hende gerne en besked, hvis du vil give en hånd med.

Hun vender tilbage med oplysninger om tilmelding, tid og sted m.m.

Jeg håber at I alle vil støtte op om “Danmarks Smukkeste Loppemarked ” og føje endnu et festligt indslag til en perlerække af fælles oplevelser i vores skønne Dollerup.

Herunder kan du se billederne fra 2022-udgaven ad Danmarks Flotteste Loppemarked.

One thought on “Loppemarked i Dollerup 10. juni

Der er lukket for kommentarer.