Nyheder avler nyheder og her på redaktionen er netop tikket en invitation ind fra Region Midt. Du kan se eller downloade invitationen herunder og læse mere om arrangementet.
Arrangementet omhandler, hvordan vi i endnu højere grad kan bidrage til at livet på landet spirer. Der diskuteres lokalsamfundets sammenhængskraft og bæredygtige udvikling. Herunder natur, kultur, sundhed, købmanden og hvordan det kan være attraktivt for unge at bo på landet, samt mere.
Alle som har lyst til at deltage skal selv tilmelde sig. Har man lyst til at dele de erfaringer man har fået fra arrangementet kan man tage kontakt til beboerforeningens bestyrelse.
Arrangementet finder sted 15. april kl 10-17 i musikteatret i Holstebro.
I samme omgang kan jeg præcisere datoen for arbejdsdag i forsamlingshuset. Det er i morgen lørdag 25. marts og alle er velkomne 👏