I denne opdatering fra Beboerforeningen bliver du inviteret til fernisering med malerier af Bodil Hedegaard søndag d. 19/9. Du får også et lille indblik i sommerfesten, der blev holdt d. 11/9. Nederst finder du oversigt over kommende arrangementer. Velkommen til et efterår med spændende aktiviteter i vores lille samfund – admin
Fernisering i forsamlingshuset 19/9 kl. 14-17
Bodil Hedegaard er født i Dollerup i 1952 og afholder søndag d. 19. september fernisering med sine malerier. Her er hvad der skrives om Bodil på hendes hjemmeside:
www.bodil-hedegaard.dk
UDDANNELSE:
Bodil Hedegaard er uddannet Industriel Designer fra TEKO i Herning. Efter 25 år i industrien valgte hun, at gå nye veje og anvender nu sin kreative udtryksform i kunstens verden. Bodil har deltaget i kurser på diverse kunstskoler og uddannet sig som billedkunstlærer på Silkeborg Seminarium.
ARBEJDSFORM:
Arbejder overvejende i akryl & akvarel, men også blandform. Den fortrukne motivverden er naturen; indtryk fra rejser til fremmedartede kulturer, hvor Bodil henter inspiration fra lyset – skyggerne, det lette – det dybe – for så at forene det
i en helhed – gerne med grove strukturer.
UDSTILLINGER:
Bodil har siden sin debut i 1996 udstillet på diverse gallerier og i kunstforeninger. I en årrække var hun ligeledes medlem af kunstnersammenslutningen, C-kometen i Silkeborg.
Hun er medstifter – og deltager i Åbne Atelier Døre i Viborg.
UDSMYKNING:
Vægudsmykning: ”Satellitten” i Viborg.
Illustrationsopgaver i tidsskrifter m.m.
Vinder af Plakatkonkurrence – Åbne Atelier Døre i Viborg.
Velkommen kl 14.00-17.00 i forsamlingshuset
Billeder fra sommerfesten 11/9 2021
Tak til den lokale pressefotograf Karl Emil der var på pletten.




Kommende arrangementer
Husk at Finn Christensen holder foredrag i Ravnsbjerghus d. 30. september 2021 kl. 19.00-21.30 omkring Afghanistan og udviklingen i landet set fra hans perspektiv. Et land, som han har kendt i mere end 20 år, og som atter er under forandring og i vores nyhedsstrømme.
Se begivenheden her: Foredrag med Finn Christensen
Øvrige arrangementer:
- Fællesspisning i oktober måned (er der nogen der vil stå for maden, så sig endelig til)
- Foredrag med Jens Frydendal den 16. november
- Vinylaften i november
- Sangaften
- Nytårsbrunch søndag den 2. januar 2022
You must be logged in to post a comment.