Orienteringsmøde omkring Møllen i sidste uge
I torsdags var der stort fremmøde til præsentation af visionen for Dollerup Mølle. Møllen er overtaget af Preben og Anne der vil gøre stedet til ramme for kunst og kultur. Tinghallen har fortsat arrangementer frem til oktober næste år hvorefter det er planen af der skal foretages en større istandsættelse/ombygning af særligt den midterste bygning.
Indtil da er ideer til kunst og kultur, der kan skabe liv i bygningerne, meget velkomne. Ideer samles af kulturudvalget, så hvis du brænder inde med en idé er det bare om at kontakte Karl eller en af de andre i udvalget. Karl kan kontaktes på 40594027
Kommende aktiviteter
🧶 6. januar Æ’ Bindstouw kl 19.00 i Ravnsbjerghus

🎉 Nytårsbrunch d. 11. januar kl. 12
Deltagere bidrager med en ret til en fælles buffet, som vi også så det til frokosten ved vores jubilæumsfest. Det var både hyggeligt, nærværende og spændende sidst, så det gentager vi til nytårsbrunchen! Hvis nogen tror at nytårsbrunch afholdes i december, så er det bestyrelsesnissen der har pillet ved referatet i sidste nyhedsbrev, og hende kan man ikke altid regne med i december.
🏘️ Byudviklingsmøde d. 13. januar kl 19.30
Første borgermøde ud af flere i en serie af forsamlinger, hvor udviklingen i byen og nærområdet kan drøftes og diskuteres. Emnet for tirsdag d. 13. er trafikforhold og bus.
Alle interesserede er velkomne til at deltage.

🍲 Fællesspinsing til aften, d. 30. januar kl 18 i Ravnsbjerghus
🧶 3. februar Æ’ Bindstouw kl 19.00 i Ravnsbjerghus

🎶 6. februar er der vinylaften kl. 19.30 i Ravnsbjerghus
Du kan nå at ønske dig en fed vinyl i julegave, som du kan medbringe til vinylaften, hvor der kun spilles musik fra gamle (eller nye) plader.
På dagen kan du have en lille historie eller anekdote om albummet/nummeret klar, hvor du fortæller hvad der er særligt for dig på lige præcis dette album.
🐱 Søndag d. 15. februar er der Fastelavn, så du kan også ønske dig udklædning i julegave (eller genbruge jule-outfittet? 🤶🏻) så du er klar til at slå katten af tønden.
🔭 Hvis vi kigger lidt længere ud i fremtiden, ligger generalforsamlingen i 2026 tirsdag d. 17. marts. Du kan ellerede nu begynde at skrive dine tanker ned omkring emner til generalforsamlingen, eller overveje dit kandidatur til bestyrelsen mv.
Flere aktiviteter…?
Du kan altid orientere dig omkring de planlagte aktiviteter på forsiden af dollerupbakker.dk hvor der i bunden af forsiden er en kalender med alle datoer med aktiviteter.
Hvis du ønsker at få kalenderen lagt ind i din egen kalender, så du altid kan følge med, så bare spørg admin hvordan, så sætter vi det op på 5 minutter sammen. Kontakt admin@dollerupbakker.dk
God dag til alle, hilsen admin

You must be logged in to post a comment.