Invitation til aftenmøde om Dollerup Mølle 4. december

Dollerup Mølle har i mange år ligge stille hen, men nu sker der noget nyt.

Som mange sikkert har hørt, er møllen blevet solgt. De nye ejere ønsker at møllen skal danne rammerne omkring arbejdende kunst -og kulturværksteder med galleri og cafe, og ikke mindst være til gavn for beboerne i Dollerup.

Det er dejligt nyt, og derfor har beboerforeningen inviteret de nye ejere Anne og Preben til en hyggelig aften med kaffe og kage sammen med os i Dollerup. 

Anne og Preben vil gerne fortælle lidt om tankerne med møllen og der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og fortælle anekdoter.

Vi mødes i Ravnsbjerghus d. 4. dec. Kl. 19:30 

Vel mødt 

Dollerup Beboerforening