Bestyrelsesmødereferat, efterårsuniversitetsforedrag og jubilæumsfestdetaljer

Webadministratoren har tømt indbakken og udover at vise indtil flere sammensatte ord allerede nu, så kan jeg præsentere en hilsen fra både beboerforeningsbestyrelsen med et referat og en hilsen fra Karsten som igen i efteråret er med til at stille åbne foredrag til rådighed fra Aarhus Universitet. Første gang i morgen tirsdag.

Åbne foredrag

Tirsdag den 23/9 starter efterårssæsonen for streamede foredrag fra Aarhus Universitet.
Foredragene bliver streamet i Dollerup forsamlingshus, hvor der er gratis adgang til disse arrangementer.
Der bliver som regel mulighed for at købe en kop kaffe i pausen med et stykke kage.

Foredragene starter præcis klokken 19:00

Så kom i god tid og find en plads så der ikke er skramlen med møbler og anden forstyrelse, inde i foredraget.

Se oversigten over de åbne foredrag i billedet herunder.

Referat fra seneste bestyrelsesmøde

Herunder kan du læse referat fra seneste bestyrelsesmøde d. 8. september. Fremhævet kan nævnes de årlige tilbagevenden aktiviteter, som er opsummeret her:

– Nytårsbrunch anden søndag i januar (11. januar i 2026)
– Fastelavn (15. februar 2026)
– Forårsrengøring sker anden søndag i marts (8. marts i 2026)
– Generalforsamling tredje tirsdag i marts (17. marts 2026)
– Running Dinner anden lørdag i maj (9. maj 2026)
– Skt. Hans (23. juni 2026)
– Sommerfest tredje weekend i august 

Alle begivenheder er allerede i Dollerup Aktivitetskalender, som du kan finde på forsiden af Dollerupbakker.dk

Referatet kommer her:

50-års jubilæumsfest

Årets fest er snart skudt i gang og alle personerne bag glæder sig til at se og møde alle mulige Dollerupboere. Der bliver aktiviteter for børn, voksne og seniorer når vi sætter lys på historien i Dollerup, på kulturen og kreativiteten som bruser her og på selvfølgelig også naturen tæt på når vi går en lille tur ud med de yngste. Vi præsenterer live-musik til festen, som i øvrigt ikke begrænses til voksenfest, og så faktisk også musik i et – for mange – helt anderledes format.

Bliver du rundtosset af alt det der er sat op? Ved du hvad: du kan komme til det du har lyst og energi til, og skal du skifte gummistøvlerne ud med dansesko undervejs, så kan du også det. Vi håber dog at du kommer fra kl 12 og bliver helt hen til aftentimerne hvor vi bliver spillet op til fest, efter at der er serveret helstegt pattegris.

Praktisk info – spørgsmål og svar:

🖌️ Historie: vi vil vise billeder på en stor skærm fra Dollerups historie i løbet af eftermiddagen. Det vil glæde alle os, der ikke så den tid, at dem som kender til dengang kunne komme med spændende beretninger eller forklaringer til billederne.

🗓️ Vi er blevet spurgt omkring tilmelding, og dertil kan det siges, at der ikke er tilmeldingsfrist. Med andre ord: du dukker bare op.

🥩 Vi er også blevet spurgt omkring mad og betaling og her kan det uddybes, at medlemmer af beboerforeningen spiser til 100 kr. pr. person over 12 år. Ikke-medlemmer betaler 250 pr. person over 12 år. Børn under 12 år skal ikke betale for mad. Der skal ikke betales på forhånd, det betales når aftensmaden serveres. Der kan udelukkende betales med mobilepay men betjener man ikke mobilepay så er der nabohjælp at hente og du kan tale med Karl eller Karina på dagen, så hjælper vi med kontant betaling til det fåtal det måtte dreje sig om.

💃 Fest om aftenen er så absolut for alle, dog tilrettelagt til det voksne publikum. Børn og unge er velkomne og særligt husker vi i tilrettelæggelsesstaben selv tilbage på de stunder, hvor vi som børn har hvilet til de voksnes latter ved bordene. Så det bliver som du er med til at skabe det, du kan også putte og komme igen hvis du hellere vil det.

Har du andre spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte admin@dollerupbakker.dk eller bestyrelsen på bestyrelsen@dollerupbakker.dk eller direkte til Karl.

Vi glæder os til at ses!

Skriv en kommentar