Nyt bookingsystem til Delecyklen pr. 1. september

Så er der kort nyt til brugere af delecyklen. Arbejdsgruppen omkring delecyklen har orienteret om, at den aftale som har ligget på delecyklen ophører pr. 1. september i år. Vi får til gengæld lov til at beholde cyklen under de vanlige omstændigheder, dog med undtagelse af bookingsystemet.

Derfor: fra d. 1. september skal du booke delecyklen via dollerupbakker.dk.

Bookingsystemet er allerede oppe at køre på dollerupbakker.dk. Indtil d. 1. september kan du prøve om du synes det virker. OBS: bookinger igennem dollerupbakker.dk gælder ikke før 1. september; du skal bruge den gamle bookingside indtil 1. september.

Vi opfordrer alle der overvejer at udskifte små bilture med en el-cykel-tur til fx købmanden eller lignende at booke den. Den står i Leifs carport i krydset ved den gamle købmand i Ny Dollerup og den kræver en kode til låsen som du kan få via admin@dollerupbakker.dk eller af Bent Larsen.

Sådan booker du efter 1. september:

Fra en computer

Du vil allerede nu se i toppen af hjemmesiden, at der står “Delecykel” øverst oppe på hjemmesiden, når du bruger en computer. Det skal du klikke på for at komme til reservationssystemet.

Du ser derefter på siden en kalender med de ledige tider på, hvor du blot skal klikke på den tid der passer dig bedst. Herefter skal du indtaste dine kontaktoplysninger.
Tiderne springer med 2 timer, så du reserverer cyklen i alle to timer, uanset om du bruger den mindre. Hvis du skal bruge den længere, bør du også reservere tidsblokken bagefter også, så andre ikke render forgæves. Det kræver at du bestiller i to omgange.

Vil du gerne have en demonstration, så kontakt admin@dollerupbakker.dk


Fra en mobiltelefon

Fra en mobiltelefon skal du på dollerupbakker.dk trykke på den grønne knap øverst, hvor der står “Menu”. Der finder du “Delecykel” nederst på listen. Klik på “Delecykel”.

Du ser derefter på siden en kalender med de ledige tider på, hvor du blot skal klikke på den tid der passer dig bedst. Herefter skal du indtaste dine kontaktoplysninger.
Tiderne springer med 2 timer, så du reserverer cyklen i alle to timer, uanset om du bruger den mindre. Hvis du skal bruge den længere, bør du også reservere tidsblokken bagefter også, så andre ikke render forgæves. Det kræver at du bestiller i to omgange.

Vil du gerne have en demonstration, så kontakt admin@dollerupbakker.dk

Skriv en kommentar