Åbent foredrag i Ravnsbjerghus og forårsklargøring

Klargøring til 2025 i Ravnsbjerghus på søndag

Solen skinner, forårets første blomster er sprunget ud og derfor varsler det den årlige forårsklargøring af Ravnsbjerghus. Vi mødes kl 9 d. 30. marts (på søndag) og der vil være opgaver og samvær for alle aldre og ambitionsniveauer. Der lægges hårdt ud med rundstykker kl 9 og derefter får vi Ravnsbjerghus til at stå skarpt til 2025-aktiviteterne der kommer.

Har du en god ide så kan du tage den med. Det kunne fx være en smart og pæn læsning til affaldsopbevaring eller til forbedringer på selve huset eller på plænen rundt om huset. Det er ikke sikkert at det kan eller skal bygges på dagen, men det vil være en god lejlighed at præsentere dem ved så det kan blive en realitet i fremtiden og før småskader bliver store.

Øvrige begivenheder

Offentlige foredrag

Tirsdag . 25. marts og 8. april kører endnu et offentligt foredrag i Ravnsbjerghus. Endnu engang tak til Karsten for at stille op!

25. marts kl 19 i Ravnsbjerghus: Den meningsfulde hjerne: Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.

d. 8. april kl 19 i Ravnsbjerghus: På tur i Mælkevejen igennem tid og rum
Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.

Det starter kl 19 som vanligt, så venligst ankom senest 18:45 så der kan snakkes af og findes pladser inden live-streamingen går igang fra Aarhus Universitet.

Æ bindstouw

Aase låser Ravnsbjerghus op d. 1. april til kl 19 til aprilmånedens Æ Bindstouw. Alle er velkomne, medbring blot dit håndværk.

Referat fra Generalforsamlingen i Beboerforeningen

Udkommer snarest i et seperat nyhedsbrev.

Skriv en kommentar