Efterårets første nyhedsbrev

Kære læser

Selvom det stadig ligner sommer, siger kalenderen nu efterår 🍂 Derfor er det tid til at se på, hvad efteråret bringer. Tank dig noget lækkert kaffe og sæt dig behageligt, for der er spændende informationer i dette nyhedsbrev. Og nye begivenheder på vej! Læs med 🙂

– admin

Delecykel i Dollerup 🚴🏻‍♂️

Byen er blevet beriget med en el-cykel! Kristina og Karen var super snarrådige, da Region Midt tidligere på året søsatte et projekt om at skabe alternativer til bilen som transportform i landdistrikterne. Så de søgte Region Midt om at få en eller flere el-ladcykler til byen under projekt “Delecyklen”. Det kastede for en uges tid sigen frugter af sig, da de efter en del praktisk og administrativt arbejde modtog byens nye el-cykel!

Så vi er i Dollerup nu indehavere af en el-cykel til en person. Den er efter aftale med Leif placeret i hans carport lige i krydset imellem Korsvejen, Dollerupvej og Ravnsbjergvej. Tak til Leif, der mod kompensation lægger et par kvm og kW til projektet.

Kristina har lavet en manual til cyklen som forefindes sammen med delecyklen. Her kan du se hvordan du indstiller den.

Cyklen er til låns i 1 år, hvor der i løbet af året registreres, hvor meget den bliver brugt. Disse data skal ligge til grundlag for, at vi blandt andet kan fortsætte i projektet, samtidig med at Regionen også vurderer deres projekt ud fra brugen af cyklerne rundt omkring.

Der blev oprindeligt ansøgt om en ladcykel, som særligt vil gavne børnefamilierne. Disse cykler har været meget populære, så det er ikke denne model vi har fået i denne omgang. Så Kristina fortæller at vi måske kommer i betragtning til en el-ladcykel, hvis/når regionen fører flere midler til projektet, som har vist sig at være meget populært!.

Man booker cyklen via denne hjemmeside: https://www.ru.rm.dk/kultur-og-landsbyer/landsbyer/delecyklen–forsog-med-elcykler-pa-landet/book-delecyklen/

Læs mere om projekt “Delecyklen” via denne hjemmeside: http://www.delecyklen.rm.dk/

Sommerfest

Marion Huss har fået og taget stafetten med at stable årets sommerfest på benene. Så med hjælp fra nogle af byens borgere, har hun strukket et program sammen for dagen. Der bliver noget for alle, og tilmed fejrer lokalhistorisk forening deres 20. års jubilæum.

Se programmet her:

🗓 Start søndag kl. 13.30 med flaghejsning og sang, måske endda med musik til.

Derefter velkomst ved Lokalhistotisk forening, der har 20 års jubilæum – Henning.

Nyt om den store, lokale indsamling til forsamlingshuset – Karl/bestyrelsen

Kaffe, ost og brød, saft og småkager  – Lokalhistorisk forening er sponsor. Der kan købes øl og vand for egen regning.

Lokalhistorik i Dollerup – Henning

Udendørs aktiviteter.

– spil og spas, petanque m.m, – børneforældre fra byen

– samle urter og frugter til årets Dollerupsnaps. Karl Emil brygger derefter snapsen, så den er klar til vores nytårsbrunch.

Velkommen til årets sommerfest

Sommerfest nogle år tilbage – der gøres klar til sang

Vinylaften

Jonas og Karina har slået pjalterne sammen, og etablerer vinylaften igen i 2024. Det løber af stablen:

🗓 11. oktober kl 18:30

i Ravnsbjerghus. Der stilles anlæg op forud for aftenen, så du skal bare komme med dine yndlingsplader. Forbered også gerne en lille kort fortælling på et par minutter, hvis der er en særlig plade du gerne vil spille et nummer eller to fra. Har du et særligt forhold til den, eller er den en sjælden udgivelse. Eller noget helt tredje?

Karina arbejder på at skaffe en god aftale på smørrebrød, så bestilling og forudbetaling vil blive sat op, når vi når tættere på. Det er også muligt at medbringe sit eget mad. Men mere om det senere.

Så noter dig datoen, og begynd at støve pladerne og lyttelapperne af.

Aktiviteter i området

Admin har fundet lidt rundt omkring på nettet som foregår i nabolaget, måske det var noget for dig?

🌱 Træd UD i historien og IND i naturen på De fem Halder – 4. september. Se mere her.

🌱 Naturens Dag på Hald – 8. september. Se mere her.

🏃🏻‍♂️ Dollerup Trail 2024 – 29. oktober 2024. Se mere her.

Lidt fra naboerne i Skelhøje

Efter borgermøde d. 22. august kan du læse referat omkring bevarelsen at Købmanden her eller på skelhøje.dk

Der er ekstraordinær generalforsamling for Skelhøje Købmandsgård d. 10. september kl 19:30 i Skelhøje Kulturhus.

Foredrag i efteråret

Så er sæsonen for de åbne foredrag ved at være igang, og d. 24. september kl. 19 kan du komme op i Ravnsbjerghus og høre foredrag v. professor Karl Anker Jørgensen om spejlbillede molekyler. Sæt kryds i kalenderen til efterårets første foredrag, og se oversigten over alle efterårets foredrag i kalenderen på forsiden af dollerupbakker.dk

Kommende begivenheder:

🍔 Fredagsfrokosterne 6. september kl 12.

🥳 Sommerfest d. 8. september i Dollerup Beboerforening kl 13.30

✂️ Bindstouw strikkeaften d. 10. september kl 19 i Ravnsbjerghus (flyttet til d. 2. tirsdag i måneden i efteråret)

🤓 24. september kl 19: Foredrag i Ravnsbjerghus om spejlbillede-molekyle

🤓 1. oktober: foredrag v. professor David Lundbek Egholm om jordens 4,6 mia år lange klimahistorie

✂️ Bindstouw strikkeaften d. 8. oktober kl 19 i Ravnsbjerghus (flyttet til d. 2. tirsdag i måneden i efteråret)

🎶 Vinylaften d. 11. oktober kl 18.30 i Ravnsbjerghus

Skriv en kommentar