Kulfest d. 14. juli og dengang der var magi i Bakkerne

Beboerforeningen inviterer til en hyggelig aften over resterne fra en sankthansfejring med afbrændingsforbud. Det sker d. 14/7 ved forsamlingshuset.

Der er kul tilovers fra sankthans og vi har derfor og især fordi det kunne være hyggeligt –  besluttet at lave en grill-, petanque, stigegolf ( find selv på mere og medbring)  – bål og snobrød – evt. bålpandekage- aften. Hvis nogen vil lave dej til snobrød eller bålpandekager eller måske bage en kage, må de meget gerne melde tilbage” skriver Hanne fra beboerforeningen.

Vi har grillen klar kl. 18 🍖

Mad og service medbringes – drikkevarer kan købes. 

Billeder fra Sankt Hans med alternativt bål


Magi i Bakkerne

En beretning fra Jonas i Røverdal

Lørdag d. 17 juni blev der for 5. gang afholdt turnering i fantasi-kortspillet Magic the Gathering i Ravnsbjerghus.

Knap 50 mand hyggede sig dagen igennem med kortspilinde og ude, kolde forfriskninger, mad og kaffe. Det er en årligt tilbagevendende turnering, der går under navnet “At the Mountains of Madness” og det arrangeres af Jonas fra Røverdal. Turneringen er kendt og elsket i Magic-miljøet som Danmarks hyggeligste og smukkest beliggende turnering. Der er hvert år venteliste, da der ikke er pladser nok til alle interesserede. Dagen sluttede kl. 01 med uddeling af præmier og kåring af dagens vindere i dvs. kategorier. 


Dollerupbakker.dk er på skelhøje.dk

Vi har fået et lille rum på Skelhøjes Borgerforenings hjemmeside sammen med Lysgård. Tjek det ud her: https://skelhøje.dk/byen-og-lokalomraadet/dollerup-og-lysgaard/

Webansvarlige på Skelhøje.dk og webadmin på dollerupbakker.dk mødes her til sommer og får sat en strategi op for informationer på tværs af byerne. Alle som har inputs til disse informationskanaler er velkomne til at kontakte undertegnede direkte via Messenger eller via admin@dollerupbakker.dk.

Eksempler på inputs kan være:

  • Hvordan dollerupbakker.dk kan bruges af lokale ejendomsmæglere, under henvisning til at der er indkøb og børnepasning i Skelhøje.
  • Om der er mulighed nogle særlige rabatter borgerforeningen og beboerforeningen imellem i de tilbud som vi hver især udbyder.
  • Eventuelt om der er en fremtid i de tilbud som er i Hald Ege og Lysgård, herunder skole- kirke- og idrætstilbud og en dialog om eksponering fra deres platforme til os.
  • Kunne der være intentioner om en form for bykonkurrence, bagedyst, hundeklub eller børnetræf?
  • Du kan også have en holdning til det, så bare send den også.

Dvs. kender du nogen eller har du selv indflydelse er du velkommen til at tage kontakt.

Fokus for dollerupbakker.dk er for Dollerups beboere, og det er fortsat meningen. Visse aktiviteter lægger dog op til at lave sammen med vores bysnaboer. Jeg håber på en vis opbakning til projektet, som starter i det små og alt er lyst- og interessebaseret.

Hilsen webadmin