Så er det om at kigge dybt i gemmerne og få luget ud i skabe og skuffer – Dollerup Loppemarked er en realitet, og det løber af stablen d. 11. juni kl. 10-14.
Ravnsbjerghus vil være åbent, men forhåbentligt holder vejret tørt til at boderne kan være udendørs.
Trine og hendes familie disker op med en lille café, hvor du kan forsyne dig med kaffe og hjemmebagt kage, som kan nydes i caféen eller to-go ☕️
Vores små spændende butikker, kunsthåndværker o.a. opmuntres til at tilmelde sig med en stand. Stadepladser er gratis, men vi er nødt til at have tilmelding, for at kunne organisere opsætning af boder. Der er begrænset antal pladser, så reserver din plads allerede nu (Max 6 meter).
Hvis nogen har gode ideer til underholdning f.eks. musikalske indslag, hesteridning, mal et maleri, gøgl eller andre indslag, så giv gerne besked.
Alle henvendelser til Jette Vestergaard
📞 Tlf. 24216673,
📩 mail: jetposten@gmail.com.
Håber at hele Dollerup Bakker op om Loppemarkedet, og spred gerne budskabet omkring jer.
På vegne af Jette og de ildsjæle der står bag loppemarkedet – admin
One thought on “Lopper i Dollerup – sæt kryds d. 11. juni 📦🪧”
Der er lukket for kommentarer.